"Vandbytter"
hun går i gummistøvler
som er så store
at hun glider rundt i dem
som et barn der prøver
at gå i fars sko
hun svupper ned ad gaden
i et mønster som udvikler sig
i retning af alle de største
vandpytter
hendes regnfrakke er gul
med hætten oppe om ørerne
hovedet vendt mod
cementen mørk af vand
hun sjasker ned ad gaden
styret af sin fysik
det er automatik
at skyerne løber over
så jorden kan få
vandet sig igen
her krænger himlen over
og hun går stille
midt i det
mens vi venter
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment