dine ophidsede opkald
sammen taler
min a-b-c er gået helt af h-i-j t-u-v

der bliver kurret ned ad taget
så vores numsesåler brænder vi bramser
efterlader ingen spor kun kapsler

mine tabeller synes knækkede
i dag, men mest når det regner
om aftenen kan jeg stadig høre dig
forlegent synge go' nat sange

solen er så rød mor
nu er solen død mor

Digt af Grethe Risbjerg Thomsen

Jeg dør en smule
for hvert sekund der går
jeg bærer døden med mig
igennem livets år

En nat, måske en martsnat
så mild af regn og tø
skal jeg gå bort i mørket
og holde op at dø