Syret

Jeg sad lige og plejede mine tømmermænd med hashbrowns og spejlæg da jeg faldt over dette i Weekendavisen: (det drejer sig om Jacques Perrin's "Fugle på Rejse", åbenbart en meget filmisk og smuk film om fugle)

"De begyndte med i Normandiet at udruge de relevante fugleflokke, akkurat som man udruger kyllinger, og allerede i ægget at vænne dem til støj fra motorer og til de personers stemmer, som de ville komme tilat høre under deres filmkarriere. Derpå udnyttede filmholdet den viden, man har om fugles psykologi, til at præge de nyudklækkede dyr på filmholdets letvægtsfly. Gæs, ænder, pelikaner osv. voksede altså op i den tro, at flyet med dets ultraviolette lanterne var deres mor."

Er det bare mig eller er det langt ude at gøre alt det for en films skyld?

"foderbræt"

han går tur i parken med
sække fulde af brød han har
tigget sig til med sine
stiltiende øjne alene.
mågerne har lært
at sådan starter dagen
hvis nogen så mod himlen
nu hvor den krænger over
havde de set dem samles.
morgenen klækkes ud
i sporet fra den døde nat
mens han med sine poser
trækker to lige linjer
henover rimfrosten.

.................................
.................................

han folder sammen
sådan starter dagen
med et indfriet løfte.

Jeg tror jeg har fået en prop i hjernen. En slags anti-prop af en art. Måske er jeg bare forvirret. Måske er jeg i virkeligheden lidt ked af det. Måske er frustrationen over ikke at forstå folk for meget. Måske føler jeg mig svigtet. I hvert fald kører det i tomgang. Derfor denne tavshed.

Det vender nok, på et tidspunkt. Indtil da hænger jeg helst ud med wikipedia og mig selv.

Alexei would only consent to return on his father solemnly swearing, that if he came back he should not be punished in the least, but cherished as a son and allowed to live quietly on his estates and marry Afrosina. On 31 January 1718 the tsarevich reached Moscow. Peter had already determined to institute a most searching inquisition in order to get at the bottom of the mystery of the flight. On 18 February a "confession" was extorted from Alexei which implicated most of his friends, and he then publicly renounced the succession to the throne in favour of the baby grand-duke Peter Petrovich. A horrible reign of terror ensued, in the course of which the ex-tsaritsa Eudoxia was dragged from her monastery and publicly tried for alleged adultery, while all who had in any way befriended Alexei were impaled, broken on the wheel and otherwise lingeringly done to death. All this was done to terrorize the reactionaries and isolate the tsarevich.

Peter I interrogates Tsarevich Alexei Petrovich at Peterhof, history painting by Nikolai Ge, 1871, State Tret'yakov Gallery, Moscow

In April 1718 fresh confessions were extorted from Alexei. Even now there were no actual facts to go upon. The worst that could be brought against him was that he had wished his father's death. In the eyes of Peter, his son was now a self-convicted and most dangerous traitor, whose life was forfeit. But there was no getting over the fact that his father had sworn to pardon him and let him live in peace if he returned to Russia. The whole matter was solemnly submitted to a grand council of prelates, senators, ministers and other dignitaries on 13 June 1718. The clergy left the matter to the tsar's own decision. The temporal dignitaries declared the evidence to be insufficient and suggested that Alexei should be examined by torture.

Accordingly, on 19 June, the weak and ailing tsarevich received twenty-five strokes with the knout, and on the 24th - fifteen more. It was hardly possible that he could survive such treatment. On 26 June, Alexei died in the Petropavlovskaya fortress in Saint Petersburg, two days after the senate had condemned him to death for conspiring rebellion against his father, and for hoping for the cooperation of the common people and the armed intervention of his brother-in-law, the emperor. Some historians believe that Alexei actually died of strangulation by one of Peter's servants.

fulderikken som går rundt hver morgen blev spottet her til eftermiddags og for første gang lagde jeg mærke til at han har en øloplukker sat i bæltet som en anden humle rambo



ps fuck tegnsætning

Moderbinding

hvorfor skal vi altid have sækken med
den du fylder med stumper revet ud af dit hjerte
det er sket men det bliver aldrig overstået

man kan ikke plante i frost
det er derfor man aldrig ser dig danse
eller grine med munden åben

for dig vil havet altid virke fristende
fordi det truer med at trække dig med ud
jeg ville ønske jeg kunne
tøjre dig til bredden

hver nat øver vi os i at dø

skidtet sejler i gaderne i nat
lysene skifter for vinden
lygterne forsvinder og forsvinder

bananfluerne sværmer om frugten
som smelter til sød råddenskab
behårede erstatninger
i ellers streamlinede hjem
børnene blinker med firkantøjne
bliver sendt i seng


jeg trækker striber fra
tøjets kratere i huden
mint og nikotin lugten
bliver tydeligere af
mit kram med dynen




søvngængerens bevægelser
giver mørket ny mening



(hey, se engang - fandt mig selv i høxbroe's mappe med releaseparty pix)

:-| + . = XD

et studie af stabilitet: mit

her er ord. jeg synes du skal tage dem.
og gøre dem til dine.
jeg synes du skal sige
det du ved jeg tænker på
for det gør du alligevel.

et studie af stabilitet: hidsig

det var ikke sådan
fordi jeg ønskede at det skulle være, sådan
det var ikke meningen
at jeg ville skrige af dig på den måde
det var jo ikke på den måde
jeg er bare hidsig


dagene står i kø rundt om hjørnet
tyngdekraften har vist fået fat i mig igen
det var ikke sådan
jeg kan mærke det på den måde
dagene bliver kortere på
og nætterne tager til
det var ikke meningen
skræl den der betonhud væk
kan du ikke se at mine
fingerspidser er
slebet helt væk
af at grave i monotomien
min stemme knirker
af at skrige af dig på den måde
jeg er bare hidsig


det var jo ikke fordi
dagene blev kortere
jeg tror bare ikke sex
er noget for mig
det var ikke meningen men
prøv at grave i min betonhud
det var den måde
nætterne knirkede
at jeg blev nødt til at skrige
jeg tror stadig ikke på
at tv gavner nogen
det er jo til at
blive hidsig af

et studie af stabilitet: plastik

var der ikke noget med
bøger som ville læses
folk som ville lære at læspe
og snitte på tværs af
ledninger med macheter?
var der ikke indfødte
som dansede om hinanden
hylende om de fremmede
og deres fysiske
underlegenheder
var der ikke nogen her et sted
som lovede at de ville
hjælpe mig med at blive
oven over vandet
de plastik badevinger
I sendte med posten
kom kun i børnestørrelse
in case you didn't know, sir
i really do know how to boogie, sir
tilgengæld har jeg glemt
hvorfor man skal sætte
den ene fod foran den anden

et studie af stabilitet: søen

nederst i min have
har der altid været
en sø uden stakit
klar til at æde
børn som træder
på det blanke vand
nede i søen bor
der flere fisk end
en fisker kan tælle
de lever at de mindste
løgne som findes
dem om vejret og om
vasketøj og om
hvor jeg sov i nat

et studie af stabilitet: handikap

endnu et handikap
jeg kan end ikke se
fjernsynet eller
bussens nummer
uden at huske at
tage mine linser på
endnu et handikap
jeg kan end ikke huske
om jeg sagde noget
der var sjovt i går
eller om det bare
var irriterende
uden at kigger efter
i min opslåede dagbog
endnu et handikap
jeg kan end ikke
føle
om
mit
hjerte
stadig
klapper
væggene
sammen

et studie af stabilitet: dans

jeg synes vi alle, sammen, skal
købe bøger fra jura studiet og
sætte os ned i en rundkreds og
læse højt af dem for hinanden og
undres over at det her er det stof
vores liv bliver strikket sammen med
lad os også købe alle bøgerne de har
på lægestudiet og glemme lidt hvordan
man trækker vejret for at forså den
kemiske reaktionstid
bagefter skal vi læse verdens litteratur
så vi kan forstå alle de døde egoers
skuffelser.

men før vi gør det
synes jeg at vi skal danse
om natten i parkerne
med fremmede folk
lad os forlade diskotekerne
og tømme barerne
slukke for samtalerne
og bare danse uden at sige noget
vi lukker alligevel kun alt for
meget lort ud af vores lille
mundsprække.

dans

noget gammelt.

jeg kan mærke der er noget der trækker i mig, nede fra. og det er ikke min fisse jeg snakker om.

det glubske ego ¨ ¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨\ ´^` /¨ ¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

tjek det

søvnløs

mine tanker begår selvmord i nat
spænder ben for hinanden konstant
jeg er ellers mere ____ end normalt

med propper i ørerne

endnu en til samlingen: det glubske ego.

foto kredit: russell quinn
[klik for større]

st%v

[klik]

lnnmnn

Mit navn der står med konsonanter
Pas på de ikke fjanter

en linje

hun trækker nysgerrigt tynde tråde ud af hendes underliv og ser undrende på mønstret de former