Yearhouse in the middle of the sleep

Jeg har aldrig lyst til at gå i seng, jeg vil altid bare mere. Jeg lægger mig kun til at sove fordi regnestykket fortæller mig at det nu er sidste chance for at få de 7 fornuftige timers søvn. Og dem får jeg brug for, med alt det jeg skal nå i morgen.

Og nogle morgener er det sådan. Op, afsted, i en fart, som et pendul fra den ene aktivitet til den anden i et væk. Men i dag er det anderledes. Jeg har kun én aftale. Der er mange ting jeg burde og kan og nok også kommer til. Praktiske kedelige ting som ikke gør sig selv. Men kun én aftale. Derfor har jeg ikke lyst til at gå i bad. Så længe jeg bliver her under dynen med næsen langt inde i cybernettet føles det lidt som nat. På den dejlige bløde måde.

Af og til ville jeg ønske jeg ikke var så loyal overfor mine venner. Alle deres fjender sammenlagt med mine bliver til flere end jeg kan tælle på to hænder. Og jeg render hele tiden ind i dem på gaden med et akavet smil, fordi vi ikke hader hinanden, bare det vi står for.

Jeg skulle have ansøgt mens tid var

MEDARBEJDER - SPILLEHAL - FULD TID
Rikkes Spillehal, København
Rikkes Spillehal søger medarbejder.

Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Arbejdsopgaverne er betjening og servicering af spillehallens kunder, samt andre forefaldende opgaver i spillehallen.

For yderligere oplysninger om den ledige stilling kontakt venligst Butt Ziaullah ( kaldes Kaj ) på tlf. nr.

Jeg foretrækker fejlfortolkningen

Tori Amos: Doughnut Song

The real lyrics were:
You told me last night you were a sun now.

But I misheard them as:
You told me last night you were Han Solo.

Jaloux

Tjek lige det her skår, hun er nede med de fede.


P.S. Ja, jeg bruger alt for meget tid på myspace.

efterveer

jeg har det som om jeg har siddet i en båd hele dagen
når jeg om lidt går i seng er jeg rimeligt sikker på
at det vil føles som om sengen sejler hele natten

p.s. jeg cykler her hver morgen:

Anna David - Fick Dich

Fick Dich! Anna David har lavet en tysk version af sit eamon ripoff.

pæntirriterende.gif

Skarp & skrap

Det er ikke fordi jeg ikke er her. Der er bare for meget af alt lige nu til at jeg kan sætte ord på noget som helst.

Livet er noget lort, til gengæld er jeg pludselig begyndt at vinde i spil.

Århus bliver mit domæne fra 15. januar til engang omkring juni. Jeg savner allerede København.


Jeg hader:
Århus, skinke, oprydning, reklamer, sult, katteallergi, cykeltyve, sukkermangel, dovenskab, hugh grant, scor.dk, hovedpine, lægeromaner, søvnunderskud, sygdom, cigaretpriser, rom, tyndskid, boligmarkedet, kokain, julegaveindkøb, armbåndsurer, busser, fingerringe, klejner, kulde, kædebreve, hikke, ventetid, pandebånd.

Jeg elsker:
Uldsokker, pool, tøjdyr, venskaber, kunst, kaffe, rim, wikipedia, bodegaer, mobiltelefoner, genbrugsfund, fester, tapet, historier, arbejde, vodka, koncerter, kram, betænksomhed, gaver, hjemmelavet, held, godfather, digte, halskæder, køkkenrulle, tilbud, lakrids, samtale, eventyr.

Oplæsning 28/11 på Metrobar for Projektør

Følgende reklametekst er kidnappet fra projektets myspace side:

The last official ** Projektør reading of the season will be on the 28/11-06. The featured readers will be Mette Moestrup, Nicolaj Stochholm, Stine Linnemann and Dy Plambech. Perhaps even Adda Djørup. Does that seem like too much? It is!

The roles are set: Mette Moestrup, who has just published the sprawling poetry collection Kingsize, will be queen narrator, Nicolaj Stochholm is just ever en vogue, Stine Linnemann is the up-and-comer with the low down on dirt and dizzy and Dy Plambeck the refined, secret storyteller. It will be the last of the great nights.

The project will send two delegates to the mic this night, and it will be whomever can find his txts quickly enough to sound reasonable.

Frøken Hornsleth

Ja, her den anden mand mødte jeg en mand der lovede at betale alle mine udgifter det næste års tid hvis jeg bare ændrede mit efternavn. Det var et tilbud jeg bare ikke kunne sige nej til!

Det lyder absurd, ikke? Men nu er det jo heller ikke sådan at jeg står med døden for døren og kæmper for at holde en familie mæt. Jeg kommer heldigvis ikke fra et liv i et land næsten totalt lammet af borgerkrige, hungersnød og AIDS. Derfor har jeg råd til at sætte stoltheden i mit navn først og ville slet ikke overveje et tilbud af den art som Hornsleth gav en landsby i Uganda.


På kunstnerens myspace blog står der:

I just bought a village in Africa

• The Hornsleth Village is an art project.
• 108 people from a small village in Uganda changes thier name to 'Hornsleth'.
• Each person will go through the official legal name change process.
• Each person will have an national Uganda ID card issued to show their new 'Hornsleth' name.
• Each person will be photographed holding their new Hornsleth ID
• The portraits will be defined as an original art work.
• The photo works will be 120 x 100 cm and will be presented in selected international galleries.
• A professional documentary film crew is filming the process for Danish National TV DR2
• A big book will be produced describing the project and showing all the photographs.
• International art critics and philosophers will be invited to contribute.
• The project is a business deal between Hornsleth and the appointed village opinon leaders.
• The participators will recieve farm animals for their involvement according to agreement.
• A locally well known animal re-distribution system will be implemented.
• 5.000 people will in five years have recieved an animal from this project if it runs as planned.
• Don't worry, this is art!


Min umiddelbare reaktion er at det er forkert. Men der er ting som spiller ind. For det første, som kunstneren også selv gør opmærksom på, så er det kunst. Og kunst får, og skal have, lov. Det er en kvalitet i sig selv i kunst hvis den er provokerende. Her kommer vi til min egentlige interesse i det her. Det er nemlig ikke så interessant at diskutere om det er moralsk rigtigt - fordi det tydeligvis er så out of line. Spørgsmålet er om kunst skal handle mest om skønhed eller provokation. For mig er skønheden essentiel i kunst mens provokation er det som gør den hel. Men hvad er kunst kun for provokation? Nu har jeg selvfølgelig ikke selv taget billederne i betragtning og kan derfor reelt ikke sige at de ikke er skønne, men det er tydeligt i kunstnerens beskrivelse af projektet at det han fokuserer mest på.

Nå ja. Nu har folk i det mindste noget at snakke om. Og Hornsleth bliver nok ikke nødt til at bytte sit navn af økonomiske årsager lige foreløbigt.

P.S. Jeg tager ind til udstillingen nu, jeg skriver igen i morgen hvis jeg har ændret mening om den.

Syret

Jeg sad lige og plejede mine tømmermænd med hashbrowns og spejlæg da jeg faldt over dette i Weekendavisen: (det drejer sig om Jacques Perrin's "Fugle på Rejse", åbenbart en meget filmisk og smuk film om fugle)

"De begyndte med i Normandiet at udruge de relevante fugleflokke, akkurat som man udruger kyllinger, og allerede i ægget at vænne dem til støj fra motorer og til de personers stemmer, som de ville komme tilat høre under deres filmkarriere. Derpå udnyttede filmholdet den viden, man har om fugles psykologi, til at præge de nyudklækkede dyr på filmholdets letvægtsfly. Gæs, ænder, pelikaner osv. voksede altså op i den tro, at flyet med dets ultraviolette lanterne var deres mor."

Er det bare mig eller er det langt ude at gøre alt det for en films skyld?

"foderbræt"

han går tur i parken med
sække fulde af brød han har
tigget sig til med sine
stiltiende øjne alene.
mågerne har lært
at sådan starter dagen
hvis nogen så mod himlen
nu hvor den krænger over
havde de set dem samles.
morgenen klækkes ud
i sporet fra den døde nat
mens han med sine poser
trækker to lige linjer
henover rimfrosten.

.................................
.................................

han folder sammen
sådan starter dagen
med et indfriet løfte.

Jeg tror jeg har fået en prop i hjernen. En slags anti-prop af en art. Måske er jeg bare forvirret. Måske er jeg i virkeligheden lidt ked af det. Måske er frustrationen over ikke at forstå folk for meget. Måske føler jeg mig svigtet. I hvert fald kører det i tomgang. Derfor denne tavshed.

Det vender nok, på et tidspunkt. Indtil da hænger jeg helst ud med wikipedia og mig selv.

Alexei would only consent to return on his father solemnly swearing, that if he came back he should not be punished in the least, but cherished as a son and allowed to live quietly on his estates and marry Afrosina. On 31 January 1718 the tsarevich reached Moscow. Peter had already determined to institute a most searching inquisition in order to get at the bottom of the mystery of the flight. On 18 February a "confession" was extorted from Alexei which implicated most of his friends, and he then publicly renounced the succession to the throne in favour of the baby grand-duke Peter Petrovich. A horrible reign of terror ensued, in the course of which the ex-tsaritsa Eudoxia was dragged from her monastery and publicly tried for alleged adultery, while all who had in any way befriended Alexei were impaled, broken on the wheel and otherwise lingeringly done to death. All this was done to terrorize the reactionaries and isolate the tsarevich.

Peter I interrogates Tsarevich Alexei Petrovich at Peterhof, history painting by Nikolai Ge, 1871, State Tret'yakov Gallery, Moscow

In April 1718 fresh confessions were extorted from Alexei. Even now there were no actual facts to go upon. The worst that could be brought against him was that he had wished his father's death. In the eyes of Peter, his son was now a self-convicted and most dangerous traitor, whose life was forfeit. But there was no getting over the fact that his father had sworn to pardon him and let him live in peace if he returned to Russia. The whole matter was solemnly submitted to a grand council of prelates, senators, ministers and other dignitaries on 13 June 1718. The clergy left the matter to the tsar's own decision. The temporal dignitaries declared the evidence to be insufficient and suggested that Alexei should be examined by torture.

Accordingly, on 19 June, the weak and ailing tsarevich received twenty-five strokes with the knout, and on the 24th - fifteen more. It was hardly possible that he could survive such treatment. On 26 June, Alexei died in the Petropavlovskaya fortress in Saint Petersburg, two days after the senate had condemned him to death for conspiring rebellion against his father, and for hoping for the cooperation of the common people and the armed intervention of his brother-in-law, the emperor. Some historians believe that Alexei actually died of strangulation by one of Peter's servants.

fulderikken som går rundt hver morgen blev spottet her til eftermiddags og for første gang lagde jeg mærke til at han har en øloplukker sat i bæltet som en anden humle rambo



ps fuck tegnsætning

Moderbinding

hvorfor skal vi altid have sækken med
den du fylder med stumper revet ud af dit hjerte
det er sket men det bliver aldrig overstået

man kan ikke plante i frost
det er derfor man aldrig ser dig danse
eller grine med munden åben

for dig vil havet altid virke fristende
fordi det truer med at trække dig med ud
jeg ville ønske jeg kunne
tøjre dig til bredden

hver nat øver vi os i at dø

skidtet sejler i gaderne i nat
lysene skifter for vinden
lygterne forsvinder og forsvinder

bananfluerne sværmer om frugten
som smelter til sød råddenskab
behårede erstatninger
i ellers streamlinede hjem
børnene blinker med firkantøjne
bliver sendt i seng


jeg trækker striber fra
tøjets kratere i huden
mint og nikotin lugten
bliver tydeligere af
mit kram med dynen




søvngængerens bevægelser
giver mørket ny mening



(hey, se engang - fandt mig selv i høxbroe's mappe med releaseparty pix)

:-| + . = XD

et studie af stabilitet: mit

her er ord. jeg synes du skal tage dem.
og gøre dem til dine.
jeg synes du skal sige
det du ved jeg tænker på
for det gør du alligevel.

et studie af stabilitet: hidsig

det var ikke sådan
fordi jeg ønskede at det skulle være, sådan
det var ikke meningen
at jeg ville skrige af dig på den måde
det var jo ikke på den måde
jeg er bare hidsig


dagene står i kø rundt om hjørnet
tyngdekraften har vist fået fat i mig igen
det var ikke sådan
jeg kan mærke det på den måde
dagene bliver kortere på
og nætterne tager til
det var ikke meningen
skræl den der betonhud væk
kan du ikke se at mine
fingerspidser er
slebet helt væk
af at grave i monotomien
min stemme knirker
af at skrige af dig på den måde
jeg er bare hidsig


det var jo ikke fordi
dagene blev kortere
jeg tror bare ikke sex
er noget for mig
det var ikke meningen men
prøv at grave i min betonhud
det var den måde
nætterne knirkede
at jeg blev nødt til at skrige
jeg tror stadig ikke på
at tv gavner nogen
det er jo til at
blive hidsig af

et studie af stabilitet: plastik

var der ikke noget med
bøger som ville læses
folk som ville lære at læspe
og snitte på tværs af
ledninger med macheter?
var der ikke indfødte
som dansede om hinanden
hylende om de fremmede
og deres fysiske
underlegenheder
var der ikke nogen her et sted
som lovede at de ville
hjælpe mig med at blive
oven over vandet
de plastik badevinger
I sendte med posten
kom kun i børnestørrelse
in case you didn't know, sir
i really do know how to boogie, sir
tilgengæld har jeg glemt
hvorfor man skal sætte
den ene fod foran den anden