Friday, April 25, 2008

Ifølge Loos er vi virkelig på skideren

”Men vor tids menneske, som af indre trang tjærer væggene til med erotiske symboler, er en forbryder eller en degenereret. Det er klart at denne trang på det heftigste overfalder mennesker med sådanne degenerationstegn, på sømmelige steder. Man kan måle et lands kultur på, i hvilken grad dets toiletvægge er tjæret til.”


Først tatoveringerne. Så vores toiletter. Hvis Loos havde ret så er vi alle meget, meget slemme.

Fy skamme.

Wednesday, April 23, 2008

Degenererede aristokrater

Citat fra Adolf Loos' Ornament og forbrydelse:

"Det moderne menneske, der tatoverer sig, er en forbryder eller en degenereret. Der findes fængsler, i hvilke firs procent af de indsatte opviser tatoveringer. De tatoverede, som ikke er under arrest, er latente forbrydere eller degenererede aristokrater. Hvis en tatoveret dør på fri fod, er han blot død, nogle år før han har nået at begå et mord."

Sunday, April 13, 2008

Mintfarvel

I en anden version af mit liv kunne jeg godt se mig selv i pastel-mintfarvet uniform servere sort kaffe til truckere i en diner


PS Punktummer er yt

Friday, March 28, 2008

Bamsebjørn fostre



Jeg fandt det her på http://www.notcot.com/

Stephanie Metz har lavet disse filt bamsefoster som er utroligt klamme og nuttede på én og samme tid.

Monday, March 24, 2008

Løgnersken

Han har kun én løgn. Den er overdreven. Unødvendigt lang. Faktisk er den så indlysende løgnagtig at hvis man fik lov at læse den på skrift, ville man bare fnyse irriteret.

Men folk, selv kloge folk, måske især de kloge, romantiske folk, vil gerne tro på ærligheden. Ligesom man gerne vil tro på at romantikere er særlige. Men de fleste jeg har mødt er egentlig ret trivielle.

Om aftenerne folder han sig ud med de kloge folk. Han fortæller dem sin røverhistorie, den eneste løgn han har. Og de tror altid på ham.

Bagefter føler de sig pinligt berørte og griner af deres dumhed.

Det er heldigt for ham. Deres naivitet er hans statusforsikring.

Wednesday, March 19, 2008

Sig mig, søndagscyklister

Hvad sker der for de der folk som cykler rigtig langsomt, så man overhaler dem, men så næste gang man holder for rødt kommer de trillende?

Og de triller og triller indtil de er oppe foran alle de andre cyklister og udover stopstregen og nærmest helt ude på kørebanen. Og så skal man til at overhale dem IGEN fordi de stadig kører så pisse langsomt. Dette er specielt irriterende hvis man rammer en rød bølge.

Kan man udlede heraf at langsomme cyklister er sløsere?

Sunday, March 09, 2008

hvad man burde og hvad man gør

jeg burde have brugt dagen på at lave min designopgave, spise sundt og måske lære at hækle.

istedet spiste jeg chokoladeæg til morgenmad, cremefraiche med pasta til frokost, så dårligt tv i 5 timer, og nu har jeg brugt 2 timer på at læse blogs om fashion.

så burde jeg også tænke "orv et godt menneske" når folk bliver helt bløde indeni og komplimenterer mit mod når jeg nævner at min mor er død. hele det der toneskift, stemmen der bliver blød og øjnene der bliver endnu større og prøver at borre sig ind i mig med det der 'stakkels dig' blik. jeg vil ikke have at nogen synes noget er synd for mig. det er sket. og i aner ikke noget som helst om hvordan det føles. okay. så drop det.


p.s. nu elsker jeg jeremy scott

Monday, March 03, 2008

Tom fra myspace har sendt mig en besked

Tom Tom
myspace.com/tom
Subject: Updated Terms of Use and Privacy Policy

Date Sent: 28/02/2008 17:07:00
Body:
My lawyers tell me that I need to let every MySpace user know that MySpace's Terms of Use and Privacy Policy have been updated. Feel free to take a look at them:

Terms of Use

Privacy Policy

Don't worry everyone received this message from me, and this doesn't mean we are charging. MySpace is still free!


--------------------------

Jeg skimmede begge dele meget hurtigt. Det her sprang ud:
3. Fees. You acknowledge that MySpace reserves the right to charge for any portion of the MySpace Services and to change its fees (if any) from time to time in its discretion. If MySpace terminates your Membership because you have breached the Agreement, you shall not be entitled to the refund of any unused portion of fees or payments (if any).

Skal man nu til at betale for noget på myspace? Skal det koste at downloade, eller have videoer, eller hvordan? Men "Tom" skriver jo det ikke betyder vi skal betale for noget. Men hvorfor så implementere det?
Er der nogen der ved noget?

Thursday, September 27, 2007

Naturen er sej


"One species of golden orb spider creates a web so strong it can catch small birds. In the South Pacific, people make fishing nets out of this web silk."

Hele artiklen

Friday, September 21, 2007

Lige nu

Lige nu er der nogen som prøver at lære at spille violin i min opgang. Jeg ville ønske de ville lade være.

Lige nu har jeg lidt kvalme, fordi min leverpostejsmad knaste mærkeligt. Det var også den billigste slags fra Netto.

Lige nu tænker jeg på min moster og prøver at forstå hvad det er hun vil.

Lige nu lægger jeg mærke til at billedet på vores vægkalender er nøjagtigt det samme som jeg tilfældigt googlede mig til for 3 uger siden. Måske giver alting mening, alligevel.

Lige nu rasler mine armbånd imod min laptop. Det er irriterende, men de er så fiiine.

Lige nu tænder jeg en rød corner 100 med min Che G lighter og føler mig militant.

Sunday, September 09, 2007

Lille dame

Den anden dag refererede en gruppe 13-14 årige piger i bussen til mig som "damen".

På designskolen refererer nogle (mange) af de studerende til de nye som "de små".

Jeg ved ikke hvad jeg synes er mest frustrerende.

Friday, August 03, 2007

Tænk hvis jeg skrev alt ned

Når jeg sidder på nettet og læser blogs bliver jeg tit overvældet af den mangel af respekt for privatliv som hersker. Ikke bare privatliv i almindelighed, men helt specifikt overfor forfatterne selv. Det lader til at være trenden at man smider det hele på bordet. At hvad der så rent faktisk rammer bordpladen ofte er fladt, kantet og kedeligt er en anden sag, men jeg forstår altså virkelig ikke den her tendens.

Er det fedt? Er det sådan noget exhibitionistisk noget? Eller narcissistisk? Tror I det er set at være fuldstændig apatiske? Eller har I bare ikke nogen venner at snakke med?

Jeg fatter det ikke. Forklar mig det!

Thursday, August 02, 2007

Tårerperser

Dit minde er der
som en doven kat
den ligger på lur
i mit indre

Nogle gange spinder den
helt stille
så jeg kan mærke
dit kære væsen

Andre gange hvæser den
alt overskyggende
og borer klørerne
i min samvittighed

Men det meste af tiden
glemmer jeg dig næsten
og det er det som
river mig i stykker

Saturday, July 28, 2007

Jeg er så motherfucking sej

Jeg kom ind på designskolen!!!!!!!!!!!!"#¤%&/(#¤%%!!

Friday, July 27, 2007

Klenodie

Miauw
25.12.2005
Du bor i billeder på min nethinde
efterlader mig gold som en november strand
frosten ligger kvalmende og holder vejret
kun græsset er grønt, frosset i stå

Katten kravler med mig rundt på gulvet
leger jeg græder spinder jeg fryser

Jeg har satset min sidste cigaret
fordi min lighter nu kun kan hvæse
jeg dryssede min sidste tændsten væk
for at vise tricks, igen, i nat

Katten ligger i min kuffert og brummer
leger jeg græder spinder jeg fryser

Iltert temperament

Hun vader i ekskærester,
slæber på fødderne
så de skraber imod asfaldten.
Hendes pis er ren benzin
og hun har holdt sig alt for længe.
Nu stryger hun en tændstik,
ilden krøller sig om vragene,
gaden flyder med undskyldninger
det hele lugter lidt af jul.
Godt jeg har forsikring
tænker hun og ler

Saturday, July 07, 2007

Paraply

Det er lykkes mig at miste samtlige paraplyer undtagen en enkelt. Den er regnbuestripet og meget stor. Den er så stor at det er en pestilens at gå med den i Københavns gader fordi jeg fylder hele fortovet. Men det regnede og jeg gad ikke cykle.

Til gengæld var der en lille pige på cirka 4 år som blev så glad da hun så min kæmpestore regnbuefarvede paraply at hun udbrød til sin mor: "Se mor! Hvor er den flot!"

Det var vildt sødt.