Friday, August 03, 2007

Tænk hvis jeg skrev alt ned

Når jeg sidder på nettet og læser blogs bliver jeg tit overvældet af den mangel af respekt for privatliv som hersker. Ikke bare privatliv i almindelighed, men helt specifikt overfor forfatterne selv. Det lader til at være trenden at man smider det hele på bordet. At hvad der så rent faktisk rammer bordpladen ofte er fladt, kantet og kedeligt er en anden sag, men jeg forstår altså virkelig ikke den her tendens.

Er det fedt? Er det sådan noget exhibitionistisk noget? Eller narcissistisk? Tror I det er set at være fuldstændig apatiske? Eller har I bare ikke nogen venner at snakke med?

Jeg fatter det ikke. Forklar mig det!

Thursday, August 02, 2007

Tårerperser

Dit minde er der
som en doven kat
den ligger på lur
i mit indre

Nogle gange spinder den
helt stille
så jeg kan mærke
dit kære væsen

Andre gange hvæser den
alt overskyggende
og borer klørerne
i min samvittighed

Men det meste af tiden
glemmer jeg dig næsten
og det er det som
river mig i stykker