Tamponen havde nærmest skruet sig selv fast i underlivet og måtte vrides ud i raskt tempo. Nu ligger den og ligner et dødfødt foster i skraldespanden. Efter at have siddet i tre gange den anbefalede tid er den svulmet op til langt over den normale størrelse. Farven er noget nær blodpølse med et hint af rødvinspletter og lugten er sært sødlig.
Jeg har rødvinspletter på lagnerne for tiden.
Det er den tid i min cyklus.
Jeg har fået kommunismesygen.
Der er marmelade i mine underhyler.
Min rødstrømpe tante er på besøg.
Den røde armé har indtaget mit underliv.
Jeg har granny underbukser på i dag.
Jeg har røde blonder på undertøjet.
Ville det ikke være fucked up hvis nogen påstod, at kvinder bløder ud af skeden og får kramper i underlivet en gang hver måned, fordi det var Guds straf? Fucked op nok til at jeg selv overvejer det, trods min manglende tro. Måske det bare er forberedelse på graviditetssmerter. Eller noget kvinder kan snakke om indforstået, i lave stemmer med helhjertet sympati.
Saturday, April 29, 2006
Friday, April 28, 2006
Miauw
Katten kravler med mig rundt på gulvet
leger jeg græder spinder jeg fryser
Jeg har satset min sidste cigaret
fordi min lighter nu kun kan hvæse
jeg dryssede min sidste tændsten væk
for at vise tricks, igen, i nat
Katten ligger i min kuffert og brummer
leger jeg græder spinder jeg fryser
Wednesday, April 26, 2006
tankesport (tanke / spor / -port)
De var de eneste i vognen, adskilt af et par slidte skydedøre som ikke lovede nogen beskyttelse. Mørket gjorde verden udenfor usynlig og det skarpe statsbanebudgetterede lys indenfor satte en ny virkelighed igang. Pigen sad med ryggen mod manden og fulgte tavst hans silhuet animeret i glassets genskær. Der var massere af andre passagere med toget, men de var afskåret i andre vogne og ville ikke kunne råbes op. Skuldrene om hætten spejlet i ruden syntes at vokse sig større og en dybt indbygget voldtægtsangst satte friske skud på stammen af almindelig post-moderne livsfrygt.
Pigen drejede om hjørnet ved Grøndal station og satte i rask gang hjemad. På stationen lå han i en pøl af blod med en kuglepen fire centimeter inde i halsen.
Pigen drejede om hjørnet ved Grøndal station og satte i rask gang hjemad. På stationen lå han i en pøl af blod med en kuglepen fire centimeter inde i halsen.
Tuesday, April 25, 2006
Monday, April 24, 2006
et stykke med nutid
Jeg går i cirkler og firkanter og i mig selv og venter på at blive voksen. Som et barn på bagsædet som utålmodigt messer: "Er vi der ikke snart? Er vi der ikke snart?"
et stykke med fortid
JEG TUDEDE I OPVASKEN. VED DU HVOR PATETISK JEG SÅ UD, I KØKKENVINDUET KL 2? NEJ FOR INGEN LYS VAR TÆNDTE, KUN MIT DER LYSTE PÅ BALJEN OG SÆBEN OG SALT DER SVED MINE KINDER. PÅ GLASSENE OG KOPPERNE OG SNOTTET DER HANG OVER DEM.
Monday, April 17, 2006
Voksen leg
Wednesday, April 12, 2006
(vh1, ømme fødder og bitte små blå blomster)
I aften orker jeg ikke pessimisme. Jeg orker bare hummus, min fine nye nederdel, vodka&tonic, Kitty Wu på Loppen og venner som hellere tegner end skriver. Som både lytter og taler. Som laver vittigheder og ikke kun snakker om problemer. Og øl. Jeg tror også lige jeg orker en øl.
Der begyndte en ny under-18 arbejder i bageren i dag. Sød og genert, 'mig da jeg var 16'. På hendes venstre håndled var fire sirlige røde streger. "Og så folder du poserne pænt og lægger dem på disken" var alt jeg havde at sige til det.
Der begyndte en ny under-18 arbejder i bageren i dag. Sød og genert, 'mig da jeg var 16'. På hendes venstre håndled var fire sirlige røde streger. "Og så folder du poserne pænt og lægger dem på disken" var alt jeg havde at sige til det.
Saturday, April 08, 2006
Wednesday, April 05, 2006
det er u-hyg-ge-ligt
Jeg forsøgte at se Saw alene. Gav op efter en halv time. Og har besluttet mig for aldrig at sove igen.
Tuesday, April 04, 2006
S.O.S. SO
Subscribe to:
Posts (Atom)