Monday, April 24, 2006

et stykke med fortid

JEG TUDEDE I OPVASKEN. VED DU HVOR PATETISK JEG SÅ UD, I KØKKENVINDUET KL 2? NEJ FOR INGEN LYS VAR TÆNDTE, KUN MIT DER LYSTE PÅ BALJEN OG SÆBEN OG SALT DER SVED MINE KINDER. PÅ GLASSENE OG KOPPERNE OG SNOTTET DER HANG OVER DEM.
Posted by at

No comments:

Post a Comment

Subscribe to: Post Comments (Atom)