Prinsen på stylter spankulerer højtideligt rundt
i sit eventyrlige rige hvor intet er sandt og intet er sundt
Slottet er bygget af kliché på kliché
men det er blevet malet noget så grundigt
med den mest klæbrige slags selvhøjtidelighed
Her er solen altid ved at gå ned
natten lurer for evigt lige om lidt
og alle klipper har skarpe fremspring
og alle blomster har mægtige torne
selv kaninerne her har hugtænder
og i skumringen synes det hele endnu værre
Prinsen på stylter, render rundt og snylter
men han har ikke andre end sig selv
og snart har han snyltet sig helt ihjel
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment