Tuesday, April 10, 2007
Wednesday, March 14, 2007
sammen taler
min a-b-c er gået helt af h-i-j t-u-v
der bliver kurret ned ad taget
så vores numsesåler brænder vi bramser
efterlader ingen spor kun kapsler
mine tabeller synes knækkede
i dag, men mest når det regner
om aftenen kan jeg stadig høre dig
forlegent synge go' nat sange
solen er så rød mor
nu er solen død mor
Saturday, March 03, 2007
Digt af Grethe Risbjerg Thomsen
Jeg dør en smule
for hvert sekund der går
jeg bærer døden med mig
igennem livets år
En nat, måske en martsnat
så mild af regn og tø
skal jeg gå bort i mørket
og holde op at dø
Friday, February 02, 2007
Hjemmevéer
God nyhed: Det er første gang jeg har følt mig hjemme et sted.
Sunday, January 21, 2007
Yearhouse in the middle of the sleep
Og nogle morgener er det sådan. Op, afsted, i en fart, som et pendul fra den ene aktivitet til den anden i et væk. Men i dag er det anderledes. Jeg har kun én aftale. Der er mange ting jeg burde og kan og nok også kommer til. Praktiske kedelige ting som ikke gør sig selv. Men kun én aftale. Derfor har jeg ikke lyst til at gå i bad. Så længe jeg bliver her under dynen med næsen langt inde i cybernettet føles det lidt som nat. På den dejlige bløde måde.
Af og til ville jeg ønske jeg ikke var så loyal overfor mine venner. Alle deres fjender sammenlagt med mine bliver til flere end jeg kan tælle på to hænder. Og jeg render hele tiden ind i dem på gaden med et akavet smil, fordi vi ikke hader hinanden, bare det vi står for.
Friday, January 05, 2007
Jeg skulle have ansøgt mens tid var
Rikkes Spillehal, København
Rikkes Spillehal søger medarbejder.
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.
Arbejdsopgaverne er betjening og servicering af spillehallens kunder, samt andre forefaldende opgaver i spillehallen.
For yderligere oplysninger om den ledige stilling kontakt venligst Butt Ziaullah ( kaldes Kaj ) på tlf. nr.
Wednesday, December 27, 2006
Tuesday, December 26, 2006
Monday, December 18, 2006
efterveer
Monday, December 11, 2006
Sunday, December 10, 2006
Saturday, December 09, 2006
Skarp & skrap
Livet er noget lort, til gengæld er jeg pludselig begyndt at vinde i spil.
Århus bliver mit domæne fra 15. januar til engang omkring juni. Jeg savner allerede København.
Jeg hader:
Århus, skinke, oprydning, reklamer, sult, katteallergi, cykeltyve, sukkermangel, dovenskab, hugh grant, scor.dk, hovedpine, lægeromaner, søvnunderskud, sygdom, cigaretpriser, rom, tyndskid, boligmarkedet, kokain, julegaveindkøb, armbåndsurer, busser, fingerringe, klejner, kulde, kædebreve, hikke, ventetid, pandebånd.
Jeg elsker:
Uldsokker, pool, tøjdyr, venskaber, kunst, kaffe, rim, wikipedia, bodegaer, mobiltelefoner, genbrugsfund, fester, tapet, historier, arbejde, vodka, koncerter, kram, betænksomhed, gaver, hjemmelavet, held, godfather, digte, halskæder, køkkenrulle, tilbud, lakrids, samtale, eventyr.
Saturday, November 18, 2006
Oplæsning 28/11 på Metrobar for Projektør
Følgende reklametekst er kidnappet fra projektets myspace side:
The last official ** Projektør reading of the season will be on the 28/11-06. The featured readers will be Mette Moestrup, Nicolaj Stochholm, Stine Linnemann and Dy Plambech. Perhaps even Adda Djørup. Does that seem like too much? It is!
The roles are set: Mette Moestrup, who has just published the sprawling poetry collection Kingsize, will be queen narrator, Nicolaj Stochholm is just ever en vogue, Stine Linnemann is the up-and-comer with the low down on dirt and dizzy and Dy Plambeck the refined, secret storyteller. It will be the last of the great nights.
The project will send two delegates to the mic this night, and it will be whomever can find his txts quickly enough to sound reasonable.
Friday, November 17, 2006
Frøken Hornsleth
Det lyder absurd, ikke? Men nu er det jo heller ikke sådan at jeg står med døden for døren og kæmper for at holde en familie mæt. Jeg kommer heldigvis ikke fra et liv i et land næsten totalt lammet af borgerkrige, hungersnød og AIDS. Derfor har jeg råd til at sætte stoltheden i mit navn først og ville slet ikke overveje et tilbud af den art som Hornsleth gav en landsby i Uganda.
På kunstnerens myspace blog står der:
I just bought a village in Africa
• The Hornsleth Village is an art project.• 108 people from a small village in Uganda changes thier name to 'Hornsleth'.
• Each person will go through the official legal name change process.
• Each person will have an national Uganda ID card issued to show their new 'Hornsleth' name.
• Each person will be photographed holding their new Hornsleth ID
• The portraits will be defined as an original art work.
• The photo works will be 120 x 100 cm and will be presented in selected international galleries.
• A professional documentary film crew is filming the process for Danish National TV DR2
• A big book will be produced describing the project and showing all the photographs.
• International art critics and philosophers will be invited to contribute.
• The project is a business deal between Hornsleth and the appointed village opinon leaders.
• The participators will recieve farm animals for their involvement according to agreement.
• A locally well known animal re-distribution system will be implemented.
• 5.000 people will in five years have recieved an animal from this project if it runs as planned.
• Don't worry, this is art!
Min umiddelbare reaktion er at det er forkert. Men der er ting som spiller ind. For det første, som kunstneren også selv gør opmærksom på, så er det kunst. Og kunst får, og skal have, lov. Det er en kvalitet i sig selv i kunst hvis den er provokerende. Her kommer vi til min egentlige interesse i det her. Det er nemlig ikke så interessant at diskutere om det er moralsk rigtigt - fordi det tydeligvis er så out of line. Spørgsmålet er om kunst skal handle mest om skønhed eller provokation. For mig er skønheden essentiel i kunst mens provokation er det som gør den hel. Men hvad er kunst kun for provokation? Nu har jeg selvfølgelig ikke selv taget billederne i betragtning og kan derfor reelt ikke sige at de ikke er skønne, men det er tydeligt i kunstnerens beskrivelse af projektet at det han fokuserer mest på.
Nå ja. Nu har folk i det mindste noget at snakke om. Og Hornsleth bliver nok ikke nødt til at bytte sit navn af økonomiske årsager lige foreløbigt.
P.S. Jeg tager ind til udstillingen nu, jeg skriver igen i morgen hvis jeg har ændret mening om den.
Saturday, October 21, 2006
Syret
"De begyndte med i Normandiet at udruge de relevante fugleflokke, akkurat som man udruger kyllinger, og allerede i ægget at vænne dem til støj fra motorer og til de personers stemmer, som de ville komme tilat høre under deres filmkarriere. Derpå udnyttede filmholdet den viden, man har om fugles psykologi, til at præge de nyudklækkede dyr på filmholdets letvægtsfly. Gæs, ænder, pelikaner osv. voksede altså op i den tro, at flyet med dets ultraviolette lanterne var deres mor."
Er det bare mig eller er det langt ude at gøre alt det for en films skyld?
Tuesday, October 17, 2006
han går tur i parken med
sække fulde af brød han har
tigget sig til med sine
stiltiende øjne alene.
mågerne har lært
at sådan starter dagen
hvis nogen så mod himlen
nu hvor den krænger over
havde de set dem samles.
morgenen klækkes ud
i sporet fra den døde nat
mens han med sine poser
trækker to lige linjer
henover rimfrosten.
.................................
.................................
han folder sammen
sådan starter dagen
med et indfriet løfte.
Wednesday, October 11, 2006
Det vender nok, på et tidspunkt. Indtil da hænger jeg helst ud med wikipedia og mig selv.
Alexei would only consent to return on his father solemnly swearing, that if he came back he should not be punished in the least, but cherished as a son and allowed to live quietly on his estates and marry Afrosina. On 31 January 1718 the tsarevich reached Moscow. Peter had already determined to institute a most searching inquisition in order to get at the bottom of the mystery of the flight. On 18 February a "confession" was extorted from Alexei which implicated most of his friends, and he then publicly renounced the succession to the throne in favour of the baby grand-duke Peter Petrovich. A horrible reign of terror ensued, in the course of which the ex-tsaritsa Eudoxia was dragged from her monastery and publicly tried for alleged adultery, while all who had in any way befriended Alexei were impaled, broken on the wheel and otherwise lingeringly done to death. All this was done to terrorize the reactionaries and isolate the tsarevich.
In April 1718 fresh confessions were extorted from Alexei. Even now there were no actual facts to go upon. The worst that could be brought against him was that he had wished his father's death. In the eyes of Peter, his son was now a self-convicted and most dangerous traitor, whose life was forfeit. But there was no getting over the fact that his father had sworn to pardon him and let him live in peace if he returned to Russia. The whole matter was solemnly submitted to a grand council of prelates, senators, ministers and other dignitaries on 13 June 1718. The clergy left the matter to the tsar's own decision. The temporal dignitaries declared the evidence to be insufficient and suggested that Alexei should be examined by torture.
Accordingly, on 19 June, the weak and ailing tsarevich received twenty-five strokes with the knout, and on the 24th - fifteen more. It was hardly possible that he could survive such treatment. On 26 June, Alexei died in the Petropavlovskaya fortress in Saint Petersburg, two days after the senate had condemned him to death for conspiring rebellion against his father, and for hoping for the cooperation of the common people and the armed intervention of his brother-in-law, the emperor. Some historians believe that Alexei actually died of strangulation by one of Peter's servants.
Saturday, September 30, 2006
Tuesday, September 26, 2006
hvorfor skal vi altid have sækken med
den du fylder med stumper revet ud af dit hjerte
det er sket men det bliver aldrig overstået
man kan ikke plante i frost
det er derfor man aldrig ser dig danse
eller grine med munden åben
for dig vil havet altid virke fristende
fordi det truer med at trække dig med ud
jeg ville ønske jeg kunne
tøjre dig til bredden
Sunday, September 24, 2006
skidtet sejler i gaderne i nat
lysene skifter for vinden
lygterne forsvinder og forsvinder
bananfluerne sværmer om frugten
som smelter til sød råddenskab
behårede erstatninger
i ellers streamlinede hjem
børnene blinker med firkantøjne
bliver sendt i seng
jeg trækker striber fra
tøjets kratere i huden
mint og nikotin lugten
bliver tydeligere af
mit kram med dynen
søvngængerens bevægelser
giver mørket ny mening

(hey, se engang - fandt mig selv i høxbroe's mappe med releaseparty pix)
Saturday, September 23, 2006
Monday, August 14, 2006
et studie af stabilitet: mit
og gøre dem til dine.
jeg synes du skal sige
det du ved jeg tænker på
for det gør du alligevel.
et studie af stabilitet: hidsig
fordi jeg ønskede at det skulle være, sådan
det var ikke meningen
at jeg ville skrige af dig på den måde
det var jo ikke på den måde
jeg er bare hidsig
dagene står i kø rundt om hjørnet
tyngdekraften har vist fået fat i mig igen
det var ikke sådan
jeg kan mærke det på den måde
dagene bliver kortere på
og nætterne tager til
det var ikke meningen
skræl den der betonhud væk
kan du ikke se at mine
fingerspidser er
slebet helt væk
af at grave i monotomien
min stemme knirker
af at skrige af dig på den måde
jeg er bare hidsig
det var jo ikke fordi
dagene blev kortere
jeg tror bare ikke sex
er noget for mig
det var ikke meningen men
prøv at grave i min betonhud
det var den måde
nætterne knirkede
at jeg blev nødt til at skrige
jeg tror stadig ikke på
at tv gavner nogen
det er jo til at
blive hidsig af
et studie af stabilitet: plastik
bøger som ville læses
folk som ville lære at læspe
og snitte på tværs af
ledninger med macheter?
var der ikke indfødte
som dansede om hinanden
hylende om de fremmede
og deres fysiske
underlegenheder
var der ikke nogen her et sted
som lovede at de ville
hjælpe mig med at blive
oven over vandet
de plastik badevinger
I sendte med posten
kom kun i børnestørrelse
in case you didn't know, sir
i really do know how to boogie, sir
tilgengæld har jeg glemt
hvorfor man skal sætte
den ene fod foran den anden
Thursday, August 10, 2006
et studie af stabilitet: søen
har der altid været
en sø uden stakit
klar til at æde
børn som træder
på det blanke vand
nede i søen bor
der flere fisk end
en fisker kan tælle
de lever at de mindste
løgne som findes
dem om vejret og om
vasketøj og om
hvor jeg sov i nat
Wednesday, August 09, 2006
et studie af stabilitet: handikap
jeg kan end ikke se
fjernsynet eller
bussens nummer
uden at huske at
tage mine linser på
endnu et handikap
jeg kan end ikke huske
om jeg sagde noget
der var sjovt i går
eller om det bare
var irriterende
uden at kigger efter
i min opslåede dagbog
endnu et handikap
jeg kan end ikke
føle
om
mit
hjerte
stadig
klapper
væggene
sammen
Tuesday, August 08, 2006
et studie af stabilitet: dans
købe bøger fra jura studiet og
sætte os ned i en rundkreds og
læse højt af dem for hinanden og
undres over at det her er det stof
vores liv bliver strikket sammen med
lad os også købe alle bøgerne de har
på lægestudiet og glemme lidt hvordan
man trækker vejret for at forså den
kemiske reaktionstid
bagefter skal vi læse verdens litteratur
så vi kan forstå alle de døde egoers
skuffelser.
men før vi gør det
synes jeg at vi skal danse
om natten i parkerne
med fremmede folk
lad os forlade diskotekerne
og tømme barerne
slukke for samtalerne
og bare danse uden at sige noget
vi lukker alligevel kun alt for
meget lort ud af vores lille
mundsprække.
dans
noget gammelt.
Saturday, August 05, 2006
Friday, August 04, 2006
søvnløs
Tuesday, July 25, 2006
Tuesday, July 18, 2006
Sunday, July 16, 2006
Saturday, July 15, 2006
en linje
Friday, July 14, 2006
Monday, July 10, 2006
Monday, July 03, 2006
Hjemme bedst
Udover det har jeg begået et digt. I dag. Nogen synes sidste linje skal væk. Jeg ved det ikke.
| st%v hukommelsen smuldrer |
Saturday, June 24, 2006
0 dage, 11 timer, 51 minutter, 44 sekunder
Kærlighed,
Stine
Thursday, June 22, 2006
Tuesday, June 20, 2006
"1 million ting"
#130.583 Irma kassemanden glemte at tage penge for den citron jeg også købte. Han havde et fantastisk unibrow.
#698+#699 Roskilde Festival er udsolgt. Føtex har telte på udsalg.
#42 I morgen skal der laves en arbejds-forholds-undersøgelse hvor jeg jobber. Så alting skal gøres anderledes. Det er pisse irriterende. Det giver mig sådan en korrupt fornemmelse i maven.
#74.090 Jeg er i et lorte humør.
#5 De siger græshopper hører med benene. Jeg tror ikke på dem.
#3.576 Jeg bliver vred på mig selv over at jeg bruger 'jeg' så meget når jeg skriver. Arhhh.
#10.622 Hvis der er lige langt fra fingerspids til fingerspids og fra tæer til hoved, betyder det så at Jesus havde ualmindeligt korte arme?
#701 Rødt kød kan ikke fordøjes af kroppen. Det rodner bare.
#1.000.001 hov
Sunday, June 18, 2006
Sunday, June 11, 2006
Iris mod iris
Friday, June 09, 2006
Wednesday, May 31, 2006
Sunday, May 28, 2006
Der står ting på tværs i mit kryds
Monday, May 22, 2006
Et link
Saturday, May 20, 2006
Wednesday, May 10, 2006
Gulerodskulør


Der var en sommer hvor hendes lillesøster spiste så mange gulerødder at hun begyndte at tisse orange. Det var for at blive brun at hun havde spist så mange. Hun var kun 3-4 år, men hendes storesøster snakkede ikke om andet, så hun forstod at brunhed var vigtigt. Selv gad storesøsteren ikke rigtig alle de gulerødder. Hun tog i solarie i smug i stedet, og lå der i ukomfortable stillinger med bikini på og håret lidt nede i panden, for at få det til at se 'naturligt' ud. Hun lagde små stykker pap på underarmene så de ville synes naturligt blegere af skygge. Hun lagde solcreme i ansigtet men undgik næse og kinder. Nogle gange beholdte hun ligefrem sandaler på i solariet for at få det til at virke overbevisende.
Når hun lå på stranden med sine veninder, var de alle vildt imponeret. Hun fortalte dem med flakkende øjne om gulerøddernes mirakel og kradsede fraværende i et cancer modermærke på hendes ankel.
Sunday, May 07, 2006
Kundeløs
Midt i en dagdrøm om at sidde ude bagved med de andre, kommer en kunde ind. Jimmy kører halvfems grader rundt på kontorstolen og smiler kunstigt. Han spørger ikke om han kan hjælpe - det ved han at han kan. Kunden er et sted mellem fyrre og halvtreds år gammel og har mellem fyrre og halvtreds for mange kilo på bagen. Hendes hals er så tæt polstret med gentagne afteners stakkels-mig-snacks at den ligner et bildæk som er blevet spændt på. For hvert ord hun siger vibrere, nej bølger, overflødighedshornet af fedt som en elastisk hagesmæk. Jimmy afbryder talestrømmen som han slet ikke har hørt på:
"Vi kan ikke hjælpe dig her"
Damen tøver. "Jeg er ret sikker på at I stadig tager jer af lånomlægninger her"
"Nej. Vi er blevet en pengefri terminal"
"Ja, men.."
Jimmy afbryder, igen, "Nej. Vi kan ikke hjælpe dig her. Jeg synes du skal gå et andet sted hen"
Jimmy er begyndt at svede. Han kan mærke slipset stramme sig som en galge i takt med at han langsomt begynder at hyperventilere. Hver gang damen kommer med en ny indvending bævrer fedtet ustyrligt og det er nu kommet til det punkt hvor hele hendes dellede krop er bevæger sig som et californisk jordskælv. Jimmy kan mærke hans frokost rotere i mavesækken. Han tager sig reflektivt til halsen for at forsikre sig om at den stadig er normal
"VI KAN IKKE HJÆLPE DIG" råber han uden advarsel. Kvinder rykker forbavset hovedet baglæns og forårsager en ny bølge af fedtskælv. "VI KAN IKKE HJÆLPE DIG, JEG SYNES DU SKAL GÅ" "Jamen.." "UD! UD!"
Alt påstyret har endelig vækket kollegerne i baglokalet og da Jimmy begynder at råbe river de sig væk fra deres computerskærme med syvkabaler og sexchat og går i samlet flok ud til forlokalet.
Damen har tåre i øjnene. Jimmy har fråde i mundvigen. Flokken tage ét blik på situationen og forstår straks.
"Dame, du må hellere gå. Vi kan ikke hjælpe dig her." Efter fyraften giver Per en omgang til ære for Jimmy med ordene "Skål på kundeløse terminaler!"
Tuesday, May 02, 2006
fordi fobi forbi
(\__/)
(O.o)
(> <)
eller er det at jeg ikke bare er lykkelig?
Saturday, April 29, 2006
Menstruation
Jeg har rødvinspletter på lagnerne for tiden.
Det er den tid i min cyklus.
Jeg har fået kommunismesygen.
Der er marmelade i mine underhyler.
Min rødstrømpe tante er på besøg.
Den røde armé har indtaget mit underliv.
Jeg har granny underbukser på i dag.
Jeg har røde blonder på undertøjet.
Ville det ikke være fucked up hvis nogen påstod, at kvinder bløder ud af skeden og får kramper i underlivet en gang hver måned, fordi det var Guds straf? Fucked op nok til at jeg selv overvejer det, trods min manglende tro. Måske det bare er forberedelse på graviditetssmerter. Eller noget kvinder kan snakke om indforstået, i lave stemmer med helhjertet sympati.
Friday, April 28, 2006
Miauw
Katten kravler med mig rundt på gulvet
leger jeg græder spinder jeg fryser
Jeg har satset min sidste cigaret
fordi min lighter nu kun kan hvæse
jeg dryssede min sidste tændsten væk
for at vise tricks, igen, i nat
Katten ligger i min kuffert og brummer
leger jeg græder spinder jeg fryser
Wednesday, April 26, 2006
tankesport (tanke / spor / -port)
Pigen drejede om hjørnet ved Grøndal station og satte i rask gang hjemad. På stationen lå han i en pøl af blod med en kuglepen fire centimeter inde i halsen.
Tuesday, April 25, 2006
Monday, April 24, 2006
et stykke med nutid
et stykke med fortid
Monday, April 17, 2006
Voksen leg
Wednesday, April 12, 2006
(vh1, ømme fødder og bitte små blå blomster)
I aften orker jeg ikke pessimisme. Jeg orker bare hummus, min fine nye nederdel, vodka&tonic, Kitty Wu på Loppen og venner som hellere tegner end skriver. Som både lytter og taler. Som laver vittigheder og ikke kun snakker om problemer. Og øl. Jeg tror også lige jeg orker en øl.Der begyndte en ny under-18 arbejder i bageren i dag. Sød og genert, 'mig da jeg var 16'. På hendes venstre håndled var fire sirlige røde streger. "Og så folder du poserne pænt og lægger dem på disken" var alt jeg havde at sige til det.

























