Syopskrifter er det eneste jeg kan læse for tiden

i dag så jeg en mand på cykel
lige i øjnene
og opdagede at jeg kendte ham

Der står ting på tværs i mit kryds

Men der er så frygteligt mange fantastiske ting alligevel.

Flytter d. 3. juni. Kom og hjælp og få øl og grillmad.

Et link

These 9 drawings were done by an artist under the influence of LSD -- part of a test conducted by the US government during it's dalliance with psychotomimetic drugs in the late 1950's. The artist was given a dose of LSD 25 and free access to an activity box full of crayons and pencils. His subject is the medico that jabbed him.

nettets små vidundre

|?|+|?|+|?|+|?|+|?|+|?|+| jeg vil have sådan et par poter. |?|+|?|+|?|+|?|+|?|+||?|+|?|+|?| og jeg vil have at nogen tager ansvaret for min katteallergi. |+|?|+|?|

Gulerodskulør

Der var en sommer hvor hendes lillesøster spiste så mange gulerødder at hun begyndte at tisse orange. Det var for at blive brun at hun havde spist så mange. Hun var kun 3-4 år, men hendes storesøster snakkede ikke om andet, så hun forstod at brunhed var vigtigt. Selv gad storesøsteren ikke rigtig alle de gulerødder. Hun tog i solarie i smug i stedet, og lå der i ukomfortable stillinger med bikini på og håret lidt nede i panden, for at få det til at se 'naturligt' ud. Hun lagde små stykker pap på underarmene så de ville synes naturligt blegere af skygge. Hun lagde solcreme i ansigtet men undgik næse og kinder. Nogle gange beholdte hun ligefrem sandaler på i solariet for at få det til at virke overbevisende.

Når hun lå på stranden med sine veninder, var de alle vildt imponeret. Hun fortalte dem med flakkende øjne om gulerøddernes mirakel og kradsede fraværende i et cancer modermærke på hendes ankel.

Kundeløs

Jimmy sidder ved hjørnebordet og skuler over sin monitor, ud på folk der går forbi banken. Siden reglerne blev lavet om og banken blev til pengeløs bank, kun med papirarbejde, er der næsten ingen kunder. Det synes Jimmy godt om. Han er den nyeste på holdet, så han er blevet henvist til det lille bord i hjørnet i bankens forreste rum. De få kunder som stadig kommer ind, kommer til Jimmy. De fleste er gamle damer han må forklare om og om igen, at de altså ikke kan hæve der mere. I går var en af dem begyndt at græde og Jimmy måtte bruge tyve minutter på at berolige hende nok til at kunne forklare, igen, hvordan hun kunne få sine penge. Bagefter havde han været så udmattet af al den kommunikation at han måtte tage en hel times frokost for at gendanne overblikket. Nu sidder han og stirrer stift gennem ruden, som om han håber med viljens kraft kan holde kunderne på sikker afstand. Udenfor. Helst langt væk. Helst helt henne i Irma. Jimmy er en frisk ung mand, med en dyr frisure han passer med billig shampoo. Han har ikke forstand på mode, så han går bare i kopier af det de andre har på. Hver dag en ny farve slips, hver anden dag en ny farve bukser, skjorten altid matchende hans sokker og hans undertøj altid matchende hans humør.

Midt i en dagdrøm om at sidde ude bagved med de andre, kommer en kunde ind. Jimmy kører halvfems grader rundt på kontorstolen og smiler kunstigt. Han spørger ikke om han kan hjælpe - det ved han at han kan. Kunden er et sted mellem fyrre og halvtreds år gammel og har mellem fyrre og halvtreds for mange kilo på bagen. Hendes hals er så tæt polstret med gentagne afteners stakkels-mig-snacks at den ligner et bildæk som er blevet spændt på. For hvert ord hun siger vibrere, nej bølger, overflødighedshornet af fedt som en elastisk hagesmæk. Jimmy afbryder talestrømmen som han slet ikke har hørt på:

"Vi kan ikke hjælpe dig her"
Damen tøver. "Jeg er ret sikker på at I stadig tager jer af lånomlægninger her"
"Nej. Vi er blevet en pengefri terminal"
"Ja, men.."
Jimmy afbryder, igen, "Nej. Vi kan ikke hjælpe dig her. Jeg synes du skal gå et andet sted hen"

Jimmy er begyndt at svede. Han kan mærke slipset stramme sig som en galge i takt med at han langsomt begynder at hyperventilere. Hver gang damen kommer med en ny indvending bævrer fedtet ustyrligt og det er nu kommet til det punkt hvor hele hendes dellede krop er bevæger sig som et californisk jordskælv. Jimmy kan mærke hans frokost rotere i mavesækken. Han tager sig reflektivt til halsen for at forsikre sig om at den stadig er normal

"VI KAN IKKE HJÆLPE DIG" råber han uden advarsel. Kvinder rykker forbavset hovedet baglæns og forårsager en ny bølge af fedtskælv. "VI KAN IKKE HJÆLPE DIG, JEG SYNES DU SKAL GÅ" "Jamen.." "UD! UD!"

Alt påstyret har endelig vækket kollegerne i baglokalet og da Jimmy begynder at råbe river de sig væk fra deres computerskærme med syvkabaler og sexchat og går i samlet flok ud til forlokalet.

Damen har tåre i øjnene. Jimmy har fråde i mundvigen. Flokken tage ét blik på situationen og forstår straks.

"Dame, du må hellere gå. Vi kan ikke hjælpe dig her." Efter fyraften giver Per en omgang til ære for Jimmy med ordene "Skål på kundeløse terminaler!"

fordi fobi forbi

og det værste er at jeg ved det ikke er min kærlighed der kurerer hende.

(\__/)
(O.o)
(> <)

eller er det at jeg ikke bare er lykkelig?

Menstruation

Tamponen havde nærmest skruet sig selv fast i underlivet og måtte vrides ud i raskt tempo. Nu ligger den og ligner et dødfødt foster i skraldespanden. Efter at have siddet i tre gange den anbefalede tid er den svulmet op til langt over den normale størrelse. Farven er noget nær blodpølse med et hint af rødvinspletter og lugten er sært sødlig.


Jeg har rødvinspletter på lagnerne for tiden.
Det er den tid i min cyklus.
Jeg har fået kommunismesygen.
Der er marmelade i mine underhyler.
Min rødstrømpe tante er på besøg.
Den røde armé har indtaget mit underliv.
Jeg har granny underbukser på i dag.
Jeg har røde blonder på undertøjet.



Ville det ikke være fucked up hvis nogen påstod, at kvinder bløder ud af skeden og får kramper i underlivet en gang hver måned, fordi det var Guds straf? Fucked op nok til at jeg selv overvejer det, trods min manglende tro. Måske det bare er forberedelse på graviditetssmerter. Eller noget kvinder kan snakke om indforstået, i lave stemmer med helhjertet sympati.

Miauw

Katten kravler med mig rundt på gulvet
leger jeg græder spinder jeg fryser

Jeg har satset min sidste cigaret
fordi min lighter nu kun kan hvæse
jeg dryssede min sidste tændsten væk
for at vise tricks, igen, i nat

Katten ligger i min kuffert og brummer
leger jeg græder spinder jeg fryser

tankesport (tanke / spor / -port)

De var de eneste i vognen, adskilt af et par slidte skydedøre som ikke lovede nogen beskyttelse. Mørket gjorde verden udenfor usynlig og det skarpe statsbanebudgetterede lys indenfor satte en ny virkelighed igang. Pigen sad med ryggen mod manden og fulgte tavst hans silhuet animeret i glassets genskær. Der var massere af andre passagere med toget, men de var afskåret i andre vogne og ville ikke kunne råbes op. Skuldrene om hætten spejlet i ruden syntes at vokse sig større og en dybt indbygget voldtægtsangst satte friske skud på stammen af almindelig post-moderne livsfrygt.






Pigen drejede om hjørnet ved Grøndal station og satte i rask gang hjemad. På stationen lå han i en pøl af blod med en kuglepen fire centimeter inde i halsen.

et stykke med fremtid

Opvaskemaskinen rumler og jeg svarer "Vi er der lige straks skat".

et stykke med nutid

Jeg går i cirkler og firkanter og i mig selv og venter på at blive voksen. Som et barn på bagsædet som utålmodigt messer: "Er vi der ikke snart? Er vi der ikke snart?"

et stykke med fortid

JEG TUDEDE I OPVASKEN. VED DU HVOR PATETISK JEG SÅ UD, I KØKKENVINDUET KL 2? NEJ FOR INGEN LYS VAR TÆNDTE, KUN MIT DER LYSTE PÅ BALJEN OG SÆBEN OG SALT DER SVED MINE KINDER. PÅ GLASSENE OG KOPPERNE OG SNOTTET DER HANG OVER DEM.

Voksen leg

jeg tror jeg vil kalde den her serie af manipulerede selvportrætter med vers for Det Glubske Ego, men tæller det som narcissisme når det kun er 'mig' fordi jeg ikke har nogen modeller?

(vh1, ømme fødder og bitte små blå blomster)

I aften orker jeg ikke pessimisme. Jeg orker bare hummus, min fine nye nederdel, vodka&tonic, Kitty Wu på Loppen og venner som hellere tegner end skriver. Som både lytter og taler. Som laver vittigheder og ikke kun snakker om problemer. Og øl. Jeg tror også lige jeg orker en øl.

Der begyndte en ny under-18 arbejder i bageren i dag. Sød og genert, 'mig da jeg var 16'. På hendes venstre håndled var fire sirlige røde streger. "Og så folder du poserne pænt og lægger dem på disken" var alt jeg havde at sige til det.

Jeg har tegnet busser hele dagen

Og trængte til en pause, så jeg lavede denne her. Far out, huh?

det er u-hyg-ge-ligt

Jeg forsøgte at se Saw alene. Gav op efter en halv time. Og har besluttet mig for aldrig at sove igen.

S.O.S. SO

Du har misforstået noget om mit temperament
hvis du tror det her bliver uden konsekvenser
Tilkald hellere nogen du kan stole på nu
og held og lykke med det

dialog

replikkerne falder af mig som sukker spildt på bordet
haglende og boogie'ende
han slikker på sin finger og kører den rundt i mine argumenter
det er anstrengende at være så tæt på en anden puls
mit blod kører mest stabilt i mine årer når jeg er alene
men min hjerne komprimeres & deprimeres samtidigt
selskabets udveksling > mig < ensomhedens æstetik
hans øjne sitrer med den samme angst
og var den der ikke, var jeg bekymret for psykopatiske træk
empatient spejles mellem os med akavede skuldre og skjulte tics
godt vi har cigaretter godt vi har cigaretter
godt vi har punge at udhule godt vi har budgetter
jeg giver den næste hvis du betale mig med komplimenter

Egoets dansen på mellemrum

Nu har jeg læst, lyttet, luret, lugtet og lagt mine hænder på dine skuldre. Men alt er relativt i disse dage, disen er tykkere i disse dage, flødeskummet når at blive surt før jeg får spist min kage. For det er den evige vinter vi lever i. Hver gang forårssolen kælent slikker vores frostsår hele trækker den sig straks igen tilbage og erstattes af en hånlig latter i vintervinden. Huden på mine knoer skaller af i tykke flager der hvor kniven snittede mig efter jeg skar min kylling ud i går. Sygen er kommet for at blive. Mine forældre ringer bekymret: Snart vil naboerne nok ikke lade katten gå udenfor. Uforstående måber jeg ind i tele røret. Katten?