ironisk nok er vi kæntret
mens vi kun er i til navlen
vi kan åbenbart ikke engang
finde ud af at drukne sammen
der er langt endnu at gå til land
vandet er mudret og tungt
tvinger vores skridt ned i tempo
ventende med armene i vejret
jeg håber du har udholdenhed nok
til at holde mit hjerte oven vande
indtil vi får fast land under fødderne igen
No comments:
Post a Comment