Regnvejrsdigt på en sommerdag

"Vandbytter"
hun går i gummistøvler
som er så store
at hun glider rundt i dem
som et barn der prøver
at gå i fars sko

hun svupper ned ad gaden
i et mønster som udvikler sig
i retning af alle de største
vandpytter

hendes regnfrakke er gul
med hætten oppe om ørerne
hovedet vendt mod
cementen mørk af vand

hun sjasker ned ad gaden
styret af sin fysik

det er automatik
at skyerne løber over
så jorden kan få
vandet sig igen

her krænger himlen over
og hun går stille
midt i det
mens vi venter

Genopladelig

trætheden former sig
som en underjordisk sø
bag mit underste øjenlåg
vandet er varmt og
behageligt og mine øjne
ligger dejligt i badet
og får massage

resten af mig er ømt
forslået og blevet
brugt for meget så
jeg er blevet helt slidt
og flosset rundt i
kanterne af min person

mit hår er filtret sammen
til en masse med
ny mening og
min krop er blevet arret
på en uregelmæssig
men naturlig måde
som kun opnås ved
manuelt arbejde og
dårlig koncentrationevne

mine negle gror ned
i huden så betændelsen
blomstrer i mig
kun afsløret af et
lyrerødt skær

om natten kører min kæbe
sit helt eget ræs
jeg hvæsser mine tænder
som dyr gør deres kløer
og jeg gør det hele
uden jeg selv ser det

i det mindste ligger
mine øjne endnu roligt
og putter sig i mig

Spoken Word melder ud: Viva la Renovation

Observer venligst denne propaganda video:



Ja.

De kalder det jo selv "renovation".

Jeg kan kun give dem ret.

Det er ikke just nogen digt revolution.