Thursday, March 30, 2006

dialog



replikkerne falder af mig som sukker spildt på bordet
haglende og boogie'ende
han slikker på sin finger og kører den rundt i mine argumenter
det er anstrengende at være så tæt på en anden puls
mit blod kører mest stabilt i mine årer når jeg er alene
men min hjerne komprimeres & deprimeres samtidigt
selskabets udveksling > mig < ensomhedens æstetik
hans øjne sitrer med den samme angst
og var den der ikke, var jeg bekymret for psykopatiske træk
empatient spejles mellem os med akavede skuldre og skjulte tics
godt vi har cigaretter godt vi har cigaretter
godt vi har punge at udhule godt vi har budgetter
jeg giver den næste hvis du betale mig med komplimenter

2 comments:

Thurston Magnus said...

Mødre er kvindestandens CIA. De skal distraheres med ligegyldigheder fra ens tilværelse, så de ikke opdager at man samler på narko. Jeg ville tjekke lejligheden for bugs og taps.

Thurston Magnus said...

Ja, nu har du jo ændret posten. Anyhoo, jeg kigger lige på teksten.

Flere gode ting, fx. starten omkring replikker (og efterfølgende billede) men meget skarpe sving fra linie til linie bla. der ved "...samtidigt/selskabets...", hvor knækket både tematisk og rytmisk er lidt vel råt.

Jeg kan godt lide koblingen mellem det psykopatiske og angsten, som wrappes pænt ind, men "empatient" er virkeligt dristig, grænsende til søgt. Jeg ville erstatte, dér.

Det bedste er næsten delen med "godt vi har..." usw. som når man får rytmen til at fænge, ruller af tungebenet. Sidste linie: nutids-R på, ikke?

Alt i alt, synes jeg den trænger til opstramning - mere flow, mindre "ensomhedens æstetik."

Nå, men slet ikke tosset.