Saturday, February 18, 2006

Februars lys bor her i mine hænder


Jeg lover. Her i mine hænder bor det. Februars lys. For det meste er det ikke til at se. For tåge og slør og horn og skøre folk på gaden med hovedet i skraldespanden og hånden i buksen. Jeg cyklede i aftes og fulgte nattens folk ud i byen. Når jeg cykler ud i morgen tidlig er de stadig derude, vaklende omkring, vinkende efter taxier og viftende med armene. Og som vanligt vil jeg kigge mig for. Der er mange jeg gerne ville genkende, der på gaden. I nat var det dig jeg ville genkende, men du kunne ikke engang tage din telefon. Måske er du bare ikke nok, for en som jeg. Lad nu se. Jeg tror stadig på mirakler; for jeg har magiske hænder i nat.

No comments: